Kontakt og tidbestilling

Klik her for tidsbestilling!

Når du klikker på linket, åbner der en ny side, hvor du kan bestille tid til den behandling der tiltaler dig.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig:
info@jlhealer.dk
Telf.:6048 1978

I henhold til GDPR vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke fører journal eller noterer personfølsomme data. Jeg gemmer udelukkende informationer der er nødvendige for korrekt regnskabsmæssig bogføring.

Forside

Lidt om healing

Ubevidst eller bevidst healing

Healing sker hver eneste dag på et ubevidst plan:
- En forældre der puster på det skrabede knæ.
- En sygeplejerske der lægger hånden på en bange patient.
- Et tilfældigt smil i bussen.
Er alle eksempler på ubevidst healing.

En behandlers healing er anderledes i sin form, da behandleren bevidst forbinder sig med energi, der ikke kommer fra behandleren selv.
Hvad denne energi er, afhænger af behandlerens metoder.

Min healing er stærk inspireret af japansk spiritualitet – ninpo mikkyo som forener tro, spiritualitet, filosofi og esoterisk viden på en praktisk anvendelig måde. Det at erfare den ydre natur og erkende naturen i sit indre er et væsentligt element i ninpo mikkyo.
Ved at observere naturen med et fordomsfrit sind vil man opdage at alt er energi og at energi i alle former interagerer med alle andre energier, hvilket vil sige at alle levende entiteter på denne jord, er i forbindelse med hinanden, og har indflydelse på hinanden, også selvom det ikke er erkendt.
Personligt tolker jeg healing som udveksling af energi imellem to mennesker, hvor healeren så at sige er parabolen der tuner sig ind på den allestedsværende universelle energi, og derefter kanaliserer den videre til modtageren, hvis eneste opgave er at tage imod.

De mest almindelige spørgsmål

Skal man tro på healing?
Nej, det skal man ikke! Jeg ved det virker, men man skal være klar over, at det er muligt bevidst at blokere for en del af healingen, hvilket jeg forklarer hvis vi mødes, så det om muligt kan undgås.
Skal jeg stoppe anden behandling?
Nej aldrig! Healing er et supplement, men det kan aldrig erstatte en læge eller en læge ordineret behandling.
Virker det altid?
Ja, dog med et lille men!
Alle modtager healing ved en behandling, men, det er ikke altid du får præcis det resultat ud af healingen du ønsker dig!
Et eksempel på hvad jeg mener er dette - jeg kan godt heale på en rygers abstinenser, men ikke fjerne rygerens frie vilje til at ryge!
Så har du en skadesfremkaldende adfærd, kan jeg godt heale på symptomerne, men ikke fjerne din adfærd.
Hvad kan heales?
Alt tænker jeg, men det er ikke sikkert healing er det rigtige til præcis din situation! Det er vigtigt at huske, at healing ikke er en mirakelkur der med et snuptag fjerne enhver form for skade eller sygdom.
Kan alle heales?
Nej, desværre. Som skrevet før, alle modtager healing ved en behandling, men desværre oplever jeg af og til klienter med problemer jeg normalt har rigtig gode erfaringer med, som bare ikke får nogen synlig/målbar effekt ud af healingen, hvilket kan skyldes mange underliggende ikke erkendte årsager. Det sker dog heldigvis sjældent.
Hvilke skader har du healet?
Jeg har gode erfaringer med fibersprængninger, gigt og gigtsymptomer og fibromyalgi, forstuvninger, ar og arvæv, slid i knæ og skuldre, astma og allergi, stress og hovedpine.
Hvor mange behandlinger skal man have?
Jo længere tid du har gået med problemet, jo flere behandlinger,
men mærker du slet ingen forbedring efter to behandlinger, kan det være at min healing ikke er optimal for dig, så prøv eventuelt en anden, da vi alle healer med forskellig energi.
Hvor længe virker det?
Mit højeste ønske er at se den samme klient få gange, i håb om at alt er blevet godt.
Men jeg har dog klienter der kommer 2-3 gange om året, og får en vedligeholdelses healing, hvorefter de har det godt, i den mellemliggende periode.
Healer du børn?
Ja, men kun i følge med forældre.

Forside

Behandlingen

Healing første gang

Ved første behandling, sætter vi os ned og taler om årsagen til din tidsbestilling, og hvad det specifik er, du ønsker at opnå med healingen.

Næste gang
Der er samtalen meget kortere med lidt spørgsmål til effekten af seneste healing. Ellers er det på samme måde som første gang.

Nu går vi i gang!
Selve behandlingen foregår på en futon på gulvet.
Afhængig af hvad der skal heales, lægger du dig på maven eller ryggen, eller alternativt, som du bedst kan ligge.
For voksne er en fordel, at det område der skal heales er afklædt.
For børn kan det omvendt være nødvendigt at heale igennem en påklædt forældre, da de er meget sensitive overfor energien i healingen.

Når vi begge er klar, lægger jeg hænderne på det område der kræver opmærksomhed. Det er meget almindeligt, at jeg bevægerne hænderne til nye områder undervejs i healingen.

Altid under healingen
Under healingen bliver din krop tilført energi der kan opleves som varme, kulde, vibration, små stik i huden, lyd, duft eller farver. Det er ikke usædvanligt at opleve indre billeder eller følelsesmæssige hop. Højlydt rumlen fra maven er helt almindeligt - og det er noget jeg ofte oplever, så ingen grund til røde kinder af den grund.
For nogen kan det være en oplevelse tæt på åbenbaring, andre igen oplever absolut intet.
Efter healingen fjerner jeg mine hænder og lader dig ligge lidt alene, for at du lige kan få jordforbindelse igen.
Når du er parat, sætter du dig op, og jeg har en flaske vand til dig.
Efter healing er det vigtigt at tage den med ro, eventuelt hvile når du kommer hjem og drikke lidt ekstra vand.
Min healing virker som en opladning af din krop, og det er meget almindeligt at effekten af healingen virker over flere dage, hvilket er bedre end hvis det hele kom på én gang.
Forside

Prisliste

Healing:
60 min: 660 kr.

Leje af lokaler:
Salen og eller klinikken: pr. påbegyndt time: 200 kr.
Hele centeret: pr. dag (8-16): 1800 kr.

Forside

Lidt om hvem jeg er


Mit navn er Jesper Ljungquist

Som alle mennesker er, blev jeg født spirituel. Jeg har bare aldrig fået evnen slukket, som ellers sker for de fleste.
Det har været hårdt! At være spirituel som barn, svarer til at blive rullet i sand uden hud.
Jeg tænker der er mange børn i dag, der medicineres imod denne spirituelle hudløshed. Som barn så jeg ånder og så uden problemer igennem voksne.
Min kusine Putte, fortalte for nogle år siden, at når man dengang kikkede mig i øjnene, følte voksne sig nøgne og afslørede.
I min barndom og ungdom var der flere voksne der reagerer med vold når de følte sig afsløret, hvilket er uendeligt trist, for jeg har aldrig tænkt andet end kærlighed.
Der er stadig mennesker som føler sig afsløret, når jeg ser dem, så ser jeg bare væk.
Heldigvis er der også flere og flere, der, når jeg kikker dem dybt i øjnene, opdager at jeg ser dem, ser dem i deres smukkeste sjælelige udgave, det er meget rørende for os begge.

Der var også perioder med meget vold i min barndom og ungdom, som har præget min passion for kampkunst.
Jeg har ligget smadret på gulvet i mit eget blod og tis som 6 årig, og som 13 årig var jeg i min første knivkamp.
Det er ikke en helt almindelig opvækst.
Omkring 6-8 år gammel faldt jeg i vandet i Gulborgsund, sank ned og tænke - her bliver jeg liggende.
Det var meget smukt!
En af de store drenge, vistnok Richard, mente ikke jeg skulle blive der, så han hoppede i og fiskede mig op.
At være sensitiv er ofte svært, især fordi andre ikke forstår det!
Indtil 1993-94 var jeg meget ustruktureret i min tilgang til spiritualitet, men derefter har jeg været meget målrettet, hvor mit fokus primært har været healing.
Jeg har været langt omkring, begyndende med shamanisme på kurser med blandt andre Annette Høst, hvor jeg også kom i kontakt med imponerende dygtige Line Kaalund.
Shamanisme føltes dog ikke helt rigtig for mig, så i flere år deltog jeg i ugekurser på Arthur Findley College i England, for at lære forskellige mediumistiske håndværk - klarhørelse, klarsyn og healing, særligt trancehealing som jeg har praktiseret siden 2002.
Jeg giver ofte clairvoyance, men det har ikke rigtigt min interesse, derfor henviser jeg helst til Milou Sommer, hvis du ønsker en decideret clairvoyance session.
Ved siden af dette har jeg taget en uddannelse til Shiatsu behandler.
Enkelte klienter har glæde af både Shiatsu og Yoga øvelser. Det kikker vi på hvis det er aktuelt.

Min personlige rejse føles fuldendt efter at jeg har opdaget tantra universet, sådan at jeg idag både kan arbejde med de åndelige aspekter - de sanselige aspekter og de fysiske aspekter af menneskers liv.
Jeg føler mig komplet!

Efter et ophold i et japansk kloster, har jeg ladet mig inspirere af de japanske Yamabushi munkes shugendo tro, som jeg kombinerer med ninpo mikkyo der er en form for esoterisk spiritualitet, jeg har lært at kende efter 40 års træning i japansk kampkunst.
Billedet viser Fukuchi-in, et kloster og herberg for pilgrimsvandrere, i dag ret hip og moderne, dengang mere autentisk, hvilket betyder at der var is på vandkanden når man vågnede om morgenen.
Jeg havde lidt svært ved at meditere kl. 4 om morgenen når alt var frosset, men det er jo bare en tilvænning. I dag er jeg ofte i gang kl. 4, hvor verden er dejligt stille.
Med årene er jeg blevet ret japansk i min tankegang og levevis, jeg siger ikke så meget i selskab, men er desto mere nærværende og opmærksom end langt de fleste.
De senere år har jeg være mental coach for sportsfolk, kunstnere og sangere der har haft glæde af en spirituel indsigt i sig selv, kombineret med healing.

Forside

Hvad siger mine kunder?

Her får kunderne ordet

Jeg har stor respekt for klienters ønske om anonymitet, og jeg kan sagten sætte mig ind i, hvorfor mennesker kendte fra film og TV ønsker at være anonyme.
Men jeg ville da ønske at flere ville berette om behandlingen.
Nogen synes også det er pinligt at gå til en healer, hvilket ofte betyder de først kommer når alt andet er mislykkedes, og så er vejen tilbage svær!

Henrik Sværke:
Jeg har været til healing med min søn Bastian, som var meget plaget af græsallergi. Lægernes svar på en løsning var behandling med binyrebarkhormon, men det var vi på ingen måde klar på. I 2022 forsøgte vi os med akupunktur og det havde også en virkning, men det var mange behandlinger over lang tid. I foråret 2023 fik han første healing hos Jesper, og Bastian uden symptomer i et par måneder, hvorefter der kom en lille smule, da græspollen, var på sit højeste den sommer.
Så fik han en omgang healing mere og har stort set ikke mærket noget til det siden.
Da vi henvendte os til Jesper, var han utrolig åben og profesionel. Bastian var lidt nervøs, men blev taget godt i mod og fik en rigtig god forklaring om hvad der skulle ske. Da Bastian er under 18, var jeg med under hele processen og healingen, så han kunne føle sig tryg.
De varmeste anbefalinger herfra.

Henrik Sværke:
Efter at have døjet med ondt i skulderen igennem længere tid, fik jeg healing af Jesper og der var øjeblikkelig smertelindring. Healing var i denne omgang ikke nok til at fjerne smerterne på den lange bane, men sammen med massage forsvandt smerterne og skulderen er i dag god igen. Healing er et fantastisk værktøj til smertelindring og kan i den grad anbefales.

Forside

Mangler du et sted?

mine lokaler kan lejes

Det er muligt at leje salen eller hele centeret til faste aktiviteter eller engangs aktiviteter.
Man kan også leje klinikrummet til alternative behandlinger.
Leje kan bookes via linket bestil tid på forsiden, men vær opmærksom på, at lejaftalen skal være oprettet først!
Kontakt mig gerne for at se lokaliteterne og se om det er en løsning for dig. Den aktuelle pris fremgår af linket pirsliste på forsiden.

Forside

GDPR

Bestil tid

Privatlivspolitik for JL-Healer. Gyldig fra 1. marts 2018

JL-Healer dataansvar

Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser.
Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for din behandling hos JL-Healer.

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige

JL-Healer er en del af NINSEI DO ApS som er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Kontaktperson: Jesper Ljungquist
Adresse: Stubbekøbingvej 263, 4800 Nykøbing F.
CVR: 37769452
Telefonnr.: 6048 1978
Mail: info(at)jlhealer.dk.dk
Website: https://jlhealer.dk

Vi behandler følgende personoplysninger

Almindelige personoplysninger:
For- og efternavn; adresse; behandlingsdato; fødselsdato; mobil nr.; e-mail.

Personoplysninger, der er tillagt en højere grad af beskyttelse:
CPR-numre indgår kun i sager hvor klienten er henvist med sygejournal.

Hvordan vi indsamler oplysninger om dig

Vi får alle oplysninger fra dig, og trækker ingen data fra offentlige registre.
Vi indsamler ingen oplysninger fra Facebook eller andre sociale platforme.
Websiden sætter eller anvender ikke cookies, eller statistiske nalyseprogrammer.

JL-Healer's formål med behandling af dine personoplysninger

JL-Healer og hermed Ninsei Do ApS, behandler dine personoplysninger for at kunne administrere dine behandlinger, betalinger og turkort.

Hvem der har adgang til dine oplysninger

Den dataansvarlige for JL-Healer og hermed Ninsei Do ApS, er den eneste der har adgang til dine data.
Dine data kan ikke tilgås online, og er derved ekstra sikret.

Videregivelse af dine personoplysninger

JL-Healer og hermed Ninsei Do ApS, videregiver kun dine almindelige personoplysninger i relevant og nødvendigt omfang, hvor lovgivningen kræver dokumentation.
Vi videregiver ingen information til eksterne firmaer.

Samtykke

Vores behandling af dine personoplysninger basere sig altid på dit samtykke afgivet ved accept af, at ville modtage behandling eller i forbindelse med personlig træning.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:
- Retten til at blive oplyst om hvordan vi behandler dine data
- Retten til indsigt i egne personoplysninger
- Retten til sletning
- Retten til begrænsning af behandling
- Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
- Retten til indsigelse
Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling af dine data, ved at henvende dig til os.
Vores kontaktoplysninger finder du øverst.
Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Data der er nødvendig for at overholde skattelovgivningen, slettes først efter 5 år.

Revidering af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden.
Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret.
Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores websted.



Forside